Weingut Am Stein

Vin fra Franken i Tyskland

Der findes beviser på, at der har været vinproduktion i sydtyske Franken i over 1000 år, og vin fra denne region – som er det eneste vindistrikt i Bayern – var yderst populært i Middelalderen. I denne periode fandtes der over 40.000 hektar med vinmarker, der trods kolde vintre drog fordel af det influerende middelhavsklima om sommeren. Druerne i dag drager stadig fordel af Middelhavets indflydelse, men dækker nu kun et areal på 6100 hektar.

Familien Knoll

Bag Weingut Am Stein står familien Knoll, der har haft med vinproduktion at gøre siden 1890’erne, hvor den nuværende ejer Ludvig Knolls oldefar startede bødkervirksomhed, hvor han producerede egetræsfade til lagring af vin. I 1980’erne tog hans barnebarn skridtet videre og opkøbte Würzburger Stein, hvor han plantede vinstokke. Allerede i 1990 overtog hans søn markerne, og Ludvig Knoll har siden kontrolleret Weingut Am Stein sammen med sin kone Sandra. Med tiden skal deres børn – Vincent og Antonia – føre familiens arv videre til næste generation.

Ansvarlig, bæredygtig og biodynamisk landbrug og vinproduktion

Ansvarligt landbrug er filosofien som familien Knoll lever ud fra. Under produktionen af vindruer tilstræber Weingut Am Stein altid at handle fornuftigt i henhold til både mennesket og jorden. I løbet af det sidste årti har de opnået stor erfaring med biodynamisk vinproduktion, og anerkendes i dag som en af de bedste økologiske vinproducenter i Tyskland.

De stejle, sydvendte marker i Würzburger Stein knejser over byen Würzburg, og markerne ligger mellem 210 og 250 meter over havets overflade med hældninger fra 30% til 80%. Jordbunden har både øvre og mellemliggende kalkstenlag, der sporadisk også indeholder ler. Et tyndt lag af jordbund giver en høj varmelagringskapacitet, mens skovbæltet over vinmarkerne beskytter vinstokkene for nordlige vinde. Disse faktorer bidrager alle til skabelsen af den ideelle mikroklimatiske situation som udvikler og modner druerne.

Weingut Am Stein besidder følgende fire vinmarker: Würzburger Stein, Würzburger Innere Leiste, Stettener Stein og Randersackerer Sonnenstuhl, hvor man har plantet Riesling, Silvaner og Spätburgunder. Vinhuset fokuserer på frembringelsen af individuelle terroir-prægede vine, med stor vægt på bæredygtighed.

Hos Weingut Am Stein lagrer man vinen på beton såvel som egetræ, alt afhængig hvilken vin der er tale om. Huset har vundet priser for deres hvidvine i flere af de største konkurrencer, og anerkendes i dag som et af de bedste biodynamiske huse i hele Tyskland. De er ligeledes en del af VDP(Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter), der er en sammenslutning af 195 af Tyskland bedste vinproducenter.

I 2016 blev Weingut Am Stein udpeget som Winery of the Year – best white wine collection, af den berømte tyske vinanmelder Gerhard Eichelmann. 

Sortering
Antal varer: 6