Vrads Destilleri - Nyt lokalt destilleri med stor passion for gin!
Hvis der er noget jeg stræber efter i Water of Life, så er det at kunne udbyde noget nyt hele tiden. Dette kan jeg selvfølgelig kun gøre, når der opstår noget nyt. Og i dette tilfælde kan jeg takke Marie og Kristoffer for at have skabt noget nyt, spændende og ikke mindst, noget lokalt.
Vrads er en lille landsby, som ligger i bakkelandskabet fem kilometer fra Bryrup. Der er ikke mange indbyggere, kun ca. 200 styk. Og i denne lille perle har Marie og Kristoffer bosat sig med det formål at skabe deres egen gin. Endda med egen produceret alkohol, alle råvarer fra lokale producenter og vand udvundet på matriklen. Det er bæredygtig gin!
Destilleriet blev stiftet i sommeren 2020 og allerede nu er der blevet produceret mange forskellige gins.
Hos Water of Life finder du destilleriets London Dry Gin, som er Marie og Kristoffers bud på en klassisk gin. Den har en karakteristisk smag af enebær, koriander, citronskal og hvid peber.
Husk at du altid er velkommen til at kigge ind Water of Lifes Showroom, som er beliggende i hjertet af Brædstrup, i Det Gamle Mejeri. Det kan jo være at der stadig er en smagsprøve tilbage.
Se mere om Vrads Destilleri og se udvalget, her
/Theis


Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.