Præsentation
Ardbeg Ten 10 år er på mange måder en konge inden for single malt whisky og er blevet et ikon inden for røgede whiskyer. Årsagen er at den holder en fantastisk kvalitet i forhold til prisen, så man får rigtigt meget for sine penge.
Med sine 46% i alkohol holder den fast i sin identitet og kommer med al den komplekse kvalitet som kendetegner Ardbeg destilleriet. Man har også valgt at bibeholde den naturlige farve ved ikke at tilsætte farvestof i form af karamel. Man har ligeledes undladt at koldfiltrere, så man har mest mulig af den naturlige smag, hvilket specielt ved de tørverøgede whiskyer, kan gøre en stor forskel.
Ardbeg Ten var den første whisky, og dermed flagskibet, i det som Ardbeg kalder "Ultimate Range". Deres faste serie af standard aftapninger, som bland andet også tæller Ardbeg Uigeadail, Ardbeg Corryvreckan samt Ardbeg An Oa og som dog ikke kommer med en aldersangivelse. Flaskerne i denne serie skal man helst kunne få fat i hele tiden, modsat de mange begrænset og specielle udgaver som Ardbeg kommer med løbende.
Fadlagringen er på tidligere bourbon fade og efter hvad vi har hørt, en blanding på ca. 50/50 af første- og andengangs fyldte bourbonfade. Ardbeg Ten 10 år kan variere en smule fra batch til batch, men det er noget de færreste vil lægge mærke til.
Ardbeg Ten er et sikkert valg, hvis du skal bruge en gave til en whiskynyder, som elsker en velbalanceret og tørverøget single malt whisky. Da den også har en flot flaske gaveæske præsenter den sig flot på et hvert gavebord. Flasken med sin smukke grønne farve vil også pynte i et hvert barskab.
Whiskyens duft- og smagsnoter
Fra smagpanelet ved Water of Life
Duft: En stærk tørve røg, en let frugtagtig sødme samt en smule tør citrus og havsalt.
Smag: Behaglig tørve røg, let sødme og kryddret. Lidt pepper kan anes sammen med havsalten.
Eftersmag: Eftersmagen er middel til lang. Sødmen er mere markant i starten, end tørve røgen, men glider så langtsom ud.
NB: Glasset som smagspanelet har brugt til smagning og beskrivelse af duft- og smagsnoter af Ardbeg Ten er et Glencairn Whiskyglas. Som reference whisky har vi brugt Adelphi Private Stock Blended Scotch Whisky på 40%. Duften og smagen er beskrevet uden tilsat vand.
Fra Ardbeg destilleriet
Duft: En intens byge af røget frugt frigøres i luften sammen med tørv, citron og lime samt voksagtig mørk chokolade. Fed menthol og sort pepper skærer igennem den sødmefulde røg efterfuldt af tjæret tovværk og grafit. Hvis du går dybere finder du noter af røget fisk og sprød bacon samt grøn peber frugt, bagt ananas og pærejuice. Tilsætter du lidt vand bringer duften kølige mineralske vindstrød fra havet. Voksagtig citron og lime sammen med stenkulstjære sæbe, bivoks og grannåle. Brændt vanilje og varm kanel, der simrer sammen med hasselnødde- og mandelkaramel.
Smag: En eksplosion af knitrende tørv kommer med millioner af smagseksplosioner. Tørv, tang, lemonjuice, sorte pepperkorn og kanelkaramel. Herefter en bølge af salt sammen med noter af kærnemælk, modne bananaer og solbær. Røgen stiger op sammen med en smagspalette af mundfuld varm og cremet cappuccina og smeltet marshmallows. Dybere inde i smagen kommer der tør espresso, lakridsrod og røg sammen med en mere olieret tørvesmag.
Eftersmag: Eftersmagen forsætter og forsætter i en lang røget smag med kvalitets Espresso, Anis, ristet mandler og med hints af let malt og frisk pære.
Udmærkelser og priser som Ardbeg Ten har vundet
Ved konkurrencer og Messer
-
Guld ved World Whiskies Awards 2016 - Bedste Islay single malt whisky 12 år og derunder.
-
Sølv ved World Whiskies Awards 2014 - Bedste Islay single malt whisky 12 år og derunder.
-
Nr. 1 i International Whisky Competition 2015 - Bedste 10 års Single Malt Scotch Whisky.
-
Liquid Gold Award 2014 i Jim Murray´s Whisky Bibel.
-
World Whisky of the Year 2008 i Jim Murray´s Whisky Bibel.
-
Guld ved The Scotch Whisky Masters 2013 (The Spirits Business) - Islay Whiskyer op til 12 år.
-
Sølv ved San Francisco World Spirits Competition 2013 - Bedste Single Malt Scotch Whisky op til 12 år.
-
Sølv ved International Wine & Spirit Competition 2017 - Islay Single Malt Scotch Whisky
-
Sølv ved International Wine & Spirit Competition 2014 - Islay Single Malt Scotch Whisky (+Outstanding Award)
-
Sølv ved International Wine & Spirit Competition 2013 - Islay Single Malt Scotch Whisky
Fra medier, blogs, Vlogs og whiskyanmeldere
-
The Independent - "10 Best Whiskies"
-
Ralfy.com - Malt of the Year 2016
-
Ralfy.com - 2017 Anmeldelse. 90 ud af 100 point.
-
JasonWhiskyWise - 2018 Anmeldelse. 88 ud af 100 point.
Ideer, Inspiration og opskrifter med Ardbeg Ten
Whisky Cocktail opskrifter
"The Word On The Peat" Cocktail
Ingredienser:
Alle ingredienserne puttes i en cocktailshaker sammen med is og røstes sammen. Servers direkte i et Martiniglas.
Som garniture kan man bruge Maraschino likør marinerede kirsebær. Se mere her
God fornøjelse!
Kulinarisk anbefalinger
Hermed nogle af de fødevare som kan være en oplevelse at nyde sammen med Ardbeg Ten.
-
Mørk chokolade med orange. (F.eks. Lindt Excellence Intense Orange Dark)
-
Mørk chokolade med havsalt. (F.eks. Marabou Premium Eco Sea Salt Mørk Chokolade)
-
Mørk chokolade +70%
-
Stegte eller bagte bananer med kanel.
- Blåskimmeloste. (F.eks. Gorgonzola på kiks)