Om Fable Whisky Chapter 2 - Folk Linkwood
Fable Whisky – Chapter 2 “Folk” fra Linkwood Destillery er en del af Fables nye serie af single cask whisky, som enhver whiskyelsker vil vende hovedet en ekstra gang for. Fable-mærket er baseret på historiefortælling, hvor hver etiket har forskellige illustrationer, der fremhæver karakterer og scener fra de forskellige kapitler.
Vores whiskyambassadør, Tommy Oddmar Seilen, beskriver hans oplevelse med Folk således:
"En Linkwood der giver udfordring på mange måder både i duft og smag. Nogen vil måske kalde det en lurendrejer, men på den gode måde, hvor man skal være vågen når man nyder denne dram. Ikke tit jeg må smage samples igen for at være sikker på mine ord. Men dét måtte jeg her, hvor der kommer en Linkwood, der giver så meget at byde på, hvis man er vågen. Er du ikke vågen og klar, så smag denne whisky på et andet tidspunkt"
Duft: Elegant malt med noter af modne abrikoser og marcipan.
Smag: Fyldig og rund malt smag, med hint af hvid peber. Rundet af med friske grønne æbler.
Eftersmag: Tør med en utrolig behagelig og velafbalanceret smag af fyldig malt. Med vand lukker den op for frugt og eftersmag af lynghonning. Smagen kommer helt frem og siger ”Slainte mhath”.
Linkwood Destillery
Det er ikke uden grund at whiskyblendere og maltwhiskynydere verden over sætter stor pris på Linkwood whisky. Med sin lange gæring af urt og langsomme destillering, giver det en meget dyb og elegant smag af malt.
Destilleriet er beliggende i udkanten af byen Elgin i regionen Speyside. Det blev etableret i 1821 på Linkwood Estate, men startede først produktionen op i 1824 – året hvor destillering blev lovligt med en licens i hånden – og har stort set kørt uafbrudt indtil 1996, hvorefter det blev lukket ned, og alt produktion blev flyttet til det nye destilleri som blev bygget i 1971. I 2013 blev det gamle destilleri revet ned som en del af opgraderingen af det nye destilleri.
I dag har de en produktionskapacitet op til 5,6 millioner liter pr. år. Og den stil de skabte tilbage i 1824 er forsat den stil, de har i dag.
En af de lidt mere sjove og andeledes historier: Distillery Manager i tiden fra 1946-63, Roderick Mackenzie var af den opfattelse, at intet måtte ændres eller flyttes, da det kunne påvirke produktion og smag af whiskyen. Selv edderkoppespind var fredet – intet måtte røres. Om det havde indvirkning vides ikke, men det er blevet overholdt i den tid, han havde jobbet.