Om Caisteal Chamuis Heavily Peated Blended Malt Whisky
Caisteal Chamuis Heavily Peated Blended Malt Whisky er en klassisk Island malt whisky. Kraftig og røget, men med en tilgængelighed som den har fået gennem sin dobbelte fadlagring. En ganske god introduktion til røget whisky.
En whisky med karakter – blandet på en base af udvalgte single malt whiskyer, som alle kommer fra de skotske øer. De forskellige single malts som denne whisky består af, blev først lagret på refill og first-fill hogshead fade af amerikansk egetræ. Dernæst blev de blandet, og efter sammenblandingen blev de lagret på 200 liters friske bourbontønder.
Caisteal Chamuis er udgivet non-chill filtered, uden tilsat farve og ved 46% alkohol.
Smagsnoter:
Den anden lagringsperiode samt miksturen af forskellige single malts, har resulteret i et dybere lag i smagsoplevelsen. I duften finder man aromaer af frisk, velduftende egetræ, samt urteagtige tørverøgsnoter.
I smagen finder man foruden de klassiske røgede whiskysmagsnoter af lejrbål og havsalt også et strejf af sødme og vanilje, der til sidst går over i en afdæmpet eftersmag af krydret egetræsnoter