Om Sall Whisky Virtuel Smagning 2027 – smagekasse uden glas
Lørdag d. 16. januar 2027 kl. 20.00 inviterer Sall Whisky Distillery for femte gang til virtuel whiskysmagning, der sendes live på Facebook. Med smagekassen får du seks samples á 3 cl, og så smager I sammen med stifterne bag destilleriet, som fortæller om whiskyen, og hvordan den bliver lavet i Sall. Denne udgave er uden glas – perfekt, hvis du allerede har dine egne whiskyglas.
Kan du ikke være med på selve aftenen, kan smagningen ses igen bagefter. Smagekassen er også en oplagt julegave til whiskyentusiasten.
Se smagningen på storskærm hos Water of Life
Har du en smagekasse, er du hjertelig velkommen til at komme ned i baren hos Water of Life i Brædstrup lørdag d. 16. januar 2027, hvor vi viser smagningen live på storskærm. Det er helt kvit og frit – du skal blot have din smagekasse med. Så smager vi os igennem de seks samples sammen med andre whisky- og Sall-fans, og hygger om en god whiskyaften i godt selskab.
Om Sall Whisky Distillery
Sall Whisky Distillery er et dansk destilleri i landsbyen Sall, der laver økologisk whisky og gin. Smagekassen indeholder de nyeste batches af destilleriets tre faste aftapninger – MULD, GLØD og TØRV – årets julewhisky STÚFUR og to spændende fadprøver.