Om Foursquare Indelible fra Exceptionel Cask Series
Richard Seale gav os sidst Exceptionel Cask Series udgave fra 2009, som virkelig gav smæk for skillingerne og en meget powerful smag af eg og den velkendte Foursquare-smag, så er der nu en lidt blødere udgivelse kommet.
Helt tilbage fra de originale udgaver med Zinfandel- og Port finish over til den fantastiske Madeira-rige Sagacity. Det hele handler om at fadstyrken kommer i harmoni med den upåklagelige balance der er mellem romblandingen og den aktuelle fadfinish.
Med Indelible, den 18. udgivelse i "Exceptional Cask Series", vender masterdestiller Richard Seale tilbage til Zinfandel fadene - hvis originalversion konverterede en hel del mennesker til at nyde en virkelig kompleks rom, og som faktisk efterlod sig, et uudsletteligt præg på deres ganer.
Som med alle Foursquares almindelige udgivelser, er dette en blanding af rom fra deres pot still og traditionelle twin-column coffey still. Derudover er dette en blanding af en rom, der udelukkende har lagret på ex-bourbon fade i 11 år, og en anden rom, der først har lagret på ex-zinfandel fade i 5 år, før den blev overført til ex-bourbon i yderligere 6 år.
Lagring på vinfade kan være et meget hårdhændet værktøj - men i Richard Seales detaljebevidsthed ser det ud til, at det altid fungerer som værende perfekt til Foursquares signatur.
Limited Edition - begrænset antal.
Smagsnoter fra producenten:
Duft - Mørk chokolade, brun farin, cola, ristet kokosnød, figner, syrlige kirsebær og træagtige noter af vanilje og lak.
Smag - En fyldig fornemmelse i munden – dog ikke den tyktflydende olieagtige fornemmelse, som nogle gange præger destilleriets fadstyrkeudgivelser. Smagen afspejler fint duften med figner og rosiner forest med nogle søde syrlige bær, mørk chokoladeganache, et strejf af kogt banan og brun farin i baggrunden.
Eftersmagen - Krydderier i form af sort peber og kokosnødden fra duften, lægger sig behageligt tilrette og hænger sig fast, lige indtil du selv inviterer dig tilbage til endnu en dram.