Om Tomatin Portuguese Trio - Madeira casks
Den Portugisiske trio er en limited edition udgivelse af tre whiskyer fra Tomatin destilleriet, som har til mål at udtrykke den unikke indflydelse, som de forskellige typer af portugisiske vinfade kan have på whisky.
Spiritussen blev destilleret d. 8. september 2006. Dernæst blev den lagret i mere end 8 år på egefade. D. 23. april, 2015 blev whiskyen delt op og helt på henholdsvis Tawny Portvinsfade, Moscatel de Setúbal fade og Madeira vinfade, hvor den blev lagret i yderligere 7 år.
Dette har resulteret i tre ypperlige aftapninger af skotsk single malt whisky, hver med sine nuancer.
Tomatin Portuguese Trio – Madeira Casks er lagret 8 år på skotske whiskyfade af eg, og efterfølgende 7 år på tidligere Madeirafade.
Smagsnoter
Duft: Til at starte med mødes man af markanter aromaer af honning og citron
Smag: Smagen af flødekaramel og æblegrød danser nærmest på ganen
Eftersmag: Eftersmagen er fyldig - nærmest klæbrig - og frugtig.