Kejserens Nye Klæder!
Samme velkendte whisky fra Stauning med stor præg af røg, men i ny indpakning.
Stauning Peat Batch 1-2020 har fået nyt look og der er kommet mere i flaskerne, så der nu er 70 cl. i flaskerne, istedet for 50 cl. Prisen er den samme, så du får meget mere klasse-whisky for de samme penge.
Flaske designet har fået sig en gevaldig overhaling og den er virkelig en fryd for øjet. Den fortæller Staunings historie i form af de 9 venner der startede destilleriet, lokalområdet, kobberkedlerne, Staunings eget gulvmalteri og ydermere har man med flasken sorte snit valgt at illustrere taghældningen fra det impornerende nye destilleri i Vestjylland.