Om Lindores Sherry Casks Whisky
En limited edition aftapning fra Lindores Abbey Distillery. Modnet i Sherryfade af ypperste kvalitet i mere end tre år.
Duft
Mild sveske, dadler, melasse, et strejf af vanilje og mælkechokolade.
Smag
Behaglig mundfylde - Milde tørrede frugter, melasse, mørk chokolade, kanel, ingefær, valnødder og kastanjer.
Eftersmag
Middellang og varm.
Om produktet
Den standardudgivelse af Lindores Lowland Single Malt Whisky, som Lindores Abbey Distillery udgiver, består af en sammenblanding af whisky fra bourbon-, vin- og sherryfade. Men hvert år udgiver de også whisky fra hver af disse tre fadtyper i begrænset omfang. Denne udgivelse består så eksklusivt af den whisky, der har været på Oloroso sherryfade fra området i nærheden af den spanske by Jerez de la Frontera. Den kan med fordel sammenlignes med standardudgivelsen – så kan man se hvor stor en indflydelse fadet kan have – selv efter blot tre års lagring!
Flaskens indhold ligger på præcist 49,4% ABV, og det er ikke en tilfældighed – det er en reference til året 1494, hvor der første gang blev produceret spiritus på Lindores Abbey.
Lindores har en af whiskyverdens længste fermenteringsperioder – hele 117 timer. Det - sammen med en usædvanlig destilleringsproces - resulterer i en single malt der, trods sin unge alder, alligevel har en helt igennem bemærkelsesværdig karakter.
Lindores anvender et specialiseret destilleringssystem – efter at whiskyen er blevet destilleret første gang i en massiv wash still kaldet ”Dodo”, bliver den overført til to sister-stills, der er opkaldt efter ejernes døtre Puppy og Gee. At whiskyen i anden omgang destilleres på to mindre kedler – frem for én stor – betyder at der er dobbelt så meget kontakt med kedlens inderside af kobber. Dette forstærker og forfiner de vidunderlige smagsnuancer, der udvikles under den ekstraordinært lange fermenteringsperiode.
Det noget specielle og meget smukke flaskedesign er inspireret af udsmykningen på de mursten, der blev fundet under udgravningen af det gamle Lindores Kloster.