Om Tomatin Cù Bòcan Matured in Columbian Andean Oak
Muligvis den første skotske single malt som har være modnet i fade lavet af Colombiansk Quercus humboldtii (Andesegetræ)
Andesegetræ er (som navnet antyder) egetræ som findes i Andesbjergene. Træsorten vokser i et højdelag af hele 3500-4000 meter. Den findes i kolde og utroligt fugtige tropeklimaer, og fældes på bæredygtig vis højt i Cordillera regionen. Lagring på andesegetræ giver whiskyen en yderst aromatisk og floral smag (appelsinblomster og roser), samt en eksotisk og frugtig note (mango, papaja og passionsfrugt).
Tomatin Cù Bòcan Matured in Colombian Andean Oak blev destilleret i december 2011, og blev til en start modnet i refill Amerikan oak hogshead fade, indtil den i juni 2021 blev hældt over på Andesegetræsfade. Efter lidt over et års modning på disse fade blev den tappet på flasker. Trods denne relativt korte ekstramodning har Andesegetræet alligevel haft en massiv indflydelse på whiskyens smagsprofil. Og man kan her smage en helt igennem unik (og lækker!) whisky.
Tomatin Cù Bòcan Matured in Colombian Andean Oak er aftappet ved en ABV på 46%.
Smagsnoter
Man mødes af en helt utrolig mængde urter i duften – med en parfumeret aroma af ylang-ylang, nellike og eukalyptus, der langsomt går over i sødmefulde noter af hvid chokoladepraliné og citronkage. Blandingen af andesegetræets unikke kvaliteter og Cù Bòcans lette røgprofil har affødt noter af ristet kryddernellike, røget muskatnød og kreosot.
I smagen forøges samspillet mellem de sødmefulde noter og røgen samt krydderiet, hvilket resulterer i en smag af lejrbålsgrillede bananer, karamelknas, kryddernellike og vanilje. Urtenoterne som var så prominente i duften, er mere tilbageholdende, der til sidst går over i en lang, varm eftersmag med mild fenol og krydderi.
Om Cù Bòcan
Helvedeshunden Cù Bòcan ses ikke ofte – men når det sker, er det altid en voldsom oplevelse!
Sidste gang nogen så hunden, var da en destillerimedarbejder fra Tomatin var ude at gå en sen aftentur alene. Pludseligt opdagede han, at han blev forfulgt af et stort sort bæst med blottede tænder og med røg stående ud af de blafrende næsebor. Stik imod al fornuft var destillerimedarbejder så draget af tanken om at mærke hundens pels, at han med rystende hænder rakte ud for at føle den – kun for at se hunden forsvinde op i et spøgelsesagtigt slør af blålig røg og damp, hvorefter intet andet end skrækindjagende stilhed kunne høres og mærkes.
Cù Bòcan destilleres på Tomatin Distillery, og er destilleriets røgede, eksperimentelle afdeling. Whiskyens smag og udformning er inspireret af den røg, der kom ud af helvedeshundens blafrende næsebor.
Det kan godt være, at hunden og historien er skræmmende, men whiskyen er helt igennem en Tomatin whisky - delikat!