Bryggeriet KANT

preload spinner

Water of life / Vin & Vin Brædstrup siger velkommen til Bryggeriet KANT - et nanobryggeri med base i Gl. Gjesing, en smuk dal udenfor Skanderborg. 

Med det kun 200 liters store bryganlæg brygges der øl med KANT - øl, der er brygget efter gamle traditioner og teknikker.

KANT er drevet af passion for den smagfulde oplevelse af øl, cider og andre drikke, og det har ført til skabelsen af KANT, som det står i dag. Der eksperimenteres og udvikles løbende nye opskrifter, der har udspring i gamle stilarter, nutidens trends og en unik smag. 

Hos KANT bruges kun rene og rigelige råvarer, og der tilsættes aldrig sukker i deres øl. Færdiggæring og lagring er også en vigtig del af processen, da det er med til at sikre en optimal smagsoplevelse.

Folkene bag KANT bruger næsten al deres fritid på bryggeriet, da der er meget håndarbejde involveret i brygningen. Det kræver tid og opmærksomhed at skabe det færdige produkt.

KANT brygger både undergærede øltyper som Pilsner, Bock og Lagerøl, men der er også plads til overgærede øltyper som Ale og GingerAle. Hos KANT er de stolte af deres håndværk og det er missionen at skabe en smagfuld oplevelse til kunderne.